Har du lyst til at designe og afholde undervisningsforløb for en lang række af Danmarks største og mest kvalitetsbevidste IT virksomheder? Kan du godt lide at indtage rollen som den, der går til tavlen og forklarer, hvordan systemet skal skrues sammen, eller hvordan en teknologi skal anvendes? Har du erfaring nok til, at kunne perspektivere og debattere fordele og ulemper ved ny teknologi?

Lund&Bendsen søger en erfaren udvikler, som har lyst til at undervise på vores Java- og Java EE-kurser. Du har formentlig en baggrund som udvikler eller arkitekt og massive erfaringer med systemudvikling i praksis. Du har helt sikkert erfaring med at planlægge kompetenceløft og undervise, måske fra andre livsområder, og du elsker at dele viden med andre og hjælpe folk omkring dig med at udvikle deres praktiske og teoretiske kompetencer.

_MG_1583

Lige p.t. søger vi en seniorinstruktør på fuld tid, som kan varetage undervisning indenfor Java SE og Java EE. Som Java- og Java EE-underviser forventer vi, at du kender størstedelen af nedenstående teknologier:

  • Java 8
  • Java EE 7
  • EJB, JPA, Bean Validation, CDI og JMS
  • JavaWeb, Servlets, JSF, JSP og Web Sockets
  • REST og JAX-RS
  • SOA og JAX-WS

Alt efter dine erfaringer og interesser vil der være mulighed for, at du kommer til at undervise i andre teknologier, som er i brug hos vores kunder, f.eks: AngularJS, Bootstrap, Cucumber, Dart, Docker, Camel, Groovy, Grails, HTML5, JavaScript, MongoDB, NodeJS og Spring, samt metoder som agile, automatisering af test, continuous integration og delivery, performanceoptimering, scrum og XP - og listen er naturligvis meget, meget længere.

Lund&Bendsen tilbyder dig et fagligt udfordrende miljø, hvor du vil kunne dyrke din faglighed og styrke din profil ved at opnå dokumenteret ekspertviden på de områder, der både har din og kundernes interesse. Du bliver en del af et dedikeret team af faste ansatte og freelancere, der prioriterer faglig udvikling højt og elsker at være på forkant med de nyeste trends indenfor softwareudvikling. Vi afholder egne konferencer og faglige netværksmøder, hvor du vil møde andre eksperter med interesse for indbyrdes videndeling og kompetenceudvikling.

Vi tilbyder naturligvis en attraktiv og konkurrencedygtig lønpakke.

Stillingen søges besat hurtigst muligt. 

Din ansøgning, CV og relevante referencer skal sendes til courses@lundogbendsen.dk. For yderligere information om stillingen kontakt Jakob Reenberg på telefon (+45) 27 89 66 40.