Software Architecture Open Space

Software Architecture Open Space (SAOS) er en deltagerdrevet 1-dags konference, hvor 50+ softwarearkitekter og -udviklere fra en bred vifte af virksomheder og IT-projekter i Danmark mødes for at diskutere tidens hotte emner.

Software Architecture Open Space afholdes for 5. gang den 24/9 2015 i København.

Open Space er en konferenceform, der skaber rammer for intens vidensdeling og ideudvikling, hvor ordet er frit og deltagerne selv sætter dagsordenen. Hvilke emner der diskuteres bestemmes af deltagerne selv - og der mangler aldrig spændende emner. De tidligere år har vi haft sessioner om Micro Services, ESB-løs SOA, Git, REST, DevOps, HTML5-apps, agile teams, værdien af softwarearkitektur og meget meget mere. SAOS er et forum hvor man kan deler (dyrekøbte) erfaringer i en konstruktiv og tillidsfuld atmosfære.

Årets keynote bliver eet kig ind i fremtiden hvor fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen kigger på den eksponentielt stigende hastighed af mange processer og singularitetsbegrebet. 

Som noget nyt i år introducerer vi en dedikeret session om hvorfor softwareprojekter kører af sporet. Dagen slutter med fælles middag og der er mulighed for at fortsætte de uafsluttede diskussioner over en øl i baren.

Læs mere og tilmeld dig Software Architecture Open Space 2015 på Billetto.

Læs en Reportage fra Software Architecture Open Space 2014.

Fakta om Software Architeture Open Space.

SAOS blev startet i Aarhus i 2010 af en gruppe IT-arkitekter, som syntes, at der manglede en konference for IT-arkitektur i øjenhøjde. I 2013 rykkede konferencen til København. Konferencen varer 1 dag og arrangeres af Jack Ekman, Jeppe Cramon, Nikola Schou, Christian Horsdal og Jakob Bendsen. Den er non-profit og støttes af Lund&Bendsen A/S. Konferencen er baseret på Open Space-konceptet.

About the Author -

Jesper Tejlgaard