TechTalk | Kristian Skriver Gandrup

Den 7. november 2019 slår vi dørene op for den 9. omgang SAOS. Sædvanen tro lægger vi op til en dag med gode diskussioner, hvor du som deltager er med til at skrive dagens agenda. I år har vi udvidet eftermiddagsprogrammet med en TechTalk af Kristian Skriver Gandrup med titlen "At spise en elefant – en Microservice ad gangen". Læs Kristians abstract herunder.

At spise en elefant – en Microservice ad gangen

Historisk set, har vi i Danske Bank bygget store forkromede applikationer, som isoleret set, har været rigtig gode til det, de var bygget til. Løsningerne har performance-mæssigt været gode, men komponenterne tæt koblede, og dermed svære at genbruge, udbygge og skalere.

Den finansielle sektor er en branche i forandring. Konkurrencen fra mastodonter som Google, Amazon og Facebook og små agile FinTech, der popper hele tiden, samt stigende regulatoriske krav gør, at vi har brug for at kunne levere løsninger og ændre kurs med større hastighed end nogensinde før.

Med en målsætning om at kunne levere løsninger hurtigere, har vi lagt os i selen for at migrere vores store applikationer til et sæt af løst koblede services. Rejsen er ikke uden udfordringer, og Microservices er ikke nogen silver bullet.

I dette oplæg vil vi kigge på nogle af de udfordringer, Customer Information i Danske Bank har haft med denne migrering såsom: brudt transaktions scope, eventuel konsistens, batch afvikling, størrelser på services og ikke mindst de kulturelle udfordringer, der opstår, når man ønsker at ændre mindsættet i en stor organisation.

Speakers Profile

Kristian Skriver Gandrup er Chief Software Architect i Danske Bank og har spillet en central rolle i bankens API enablement-proces og migrering mod Microservices i en Private Cloud løsning.

Summary
Event
Software Architecture Open Space 2019
Location
Glostrup Park Hotel, Hovedvejen 41,-2600
Starting on
07/11/2019
Ending on
07/11/2019
Description
Software Architecture Open Space. Den første del giver sig selv, den sidste halvdel - Open Space - er en konferenceform, som sætter rammen for intens vidensdeling og idéudvikling, hvor ordet er frit og deltagerne definerer emnerne med post-it. Hvilke emner der diskuteres bestemmes af deltagerne selv og der mangler aldrig spændende emner. Tidligere har vi haft sessioner om GDPR, Serverless, Microservices, ESB-løs SOA, Git, REST, DevOps, HTML5-apps, agile teams, Docker, DDD (domain driven development), cloud i danske enterprises, værdien af softwarearkitektur og meget meget mere. SAOS er et forum, hvor man deler (dyrekøbte) erfaringer i en konstruktiv og tillidsfuld atmosfære.
Offer Price
DKK 2400

About the Author -

Lena Ægidius