Stillingsopslag: Salgschef

Brænder du for IT-salg og den gode relation?

Lund&Bendsen blev stiftet i 2001 og er i dag full-service kompetencepartner for ambitiøse virksomheder med forretningskritiske IT-projekter. Vi har metode og ekspertise til alle faser, fra indledende behovsafdækning og kravspecifikation, over udvikling og implementering, til oplæring af kundernes egne udviklere på projekterne.

Vores ekspertise dækker løsninger til såvel backend og frontend, som web-, mobil- og cloud-applikationer. Vi leverer løsninger baseret på alle de gængse servere og platforme, mens vores absolutte spidskompetencer ligger inden for Java og Open Source frameworks samt Agile, DevOps og tilhørende metoder og teknologier.

Jobbet: 

Vi søger en salgschef, der brænder for salg af IT løsninger af høj kvalitet med kunden i fokus. Salgschefen skal positionere vores dedikerede og voksende hold af IT-eksperter, som foretrukne leverandører af kompetenceudvikling, rådgivning og systemudvikling hos Danmarks største og mest ambitiøse virksomheder og organisationer.

Du får som salgschef, med reference til salgsdirektøren, ansvaret for at planlægge, udvikle og eksekvere vores salgsaktiviteter på såvel operationelt som strategisk niveau.

Du får blandt andet ansvaret for:

  • kundebesøg samt vedligehold og pleje af kunderelationer.
  • at skabe nye kunderelationer.
  • markedsføring og salg af kompetenceudvikling, rådgivning og systemudvikling.
  • kortlægning af projekter og ydelse med salgspotentiale for L&B hos kunder.
  • vedligehold af konsulent overblik.
  • udvikling og opfyldelse af såvel korte som langsigtede salgsmål herunder kortlægning af potentialer, kvantificering og budgetlægning.
  • at matche, screene, udvælge og præsentere kandidater for kunderne.
  • at følge op på, at konsulenterne trives ude på dine projekter.

Der er tale om en procesorienteret ”hands on” funktion med hovedfokus på de lange kunderelationer. Vi forventer, at du er ambitiøs og har lysten til at udvikle dig.

Undervejs i processerne vil du kunne trække på virksomhedens stærke it-faglige kompetencer, Back Office og sparre med virksomhedens partnere.

Hvem er du?

Vi forventer, at du:

  • har erfaring med salg af it-løsninger – meget gerne med salg af konsulentydelser på et nichemarked med fokus på høj kvalitet.
  • kan analysere kundes udfordringer og behov.
  • er en struktureret løsningssælger med fokus på kundetilpassede løsninger.
  • dyrker og vækster de langvarige relationer.
  • til fulde plejer vores kendte kunder - men også har det drive og den nysgerrighed, der skal til for at opsøge nye potentielle kunder.
  • har stærk IT-teknisk viden, taler kundernes sprog og er en ”trusted advisor”.
  • er en teamplayer med faglig passion.
  • behersker dansk og engelsk i skrift og tale på et professionelt forretningsmæssigt niveau.

Du har stor erfaring med rådgivende salg/løsningssalg, og kan gennemføre kvalificering af kunder, behovsanalyse, brainstorme ideer og muligheder, udarbejde job- og kandidatbeskrivelse, præsentere koncepter og de samlede løsningers værdi, servicere din kunde, være foran - og lukke aftaler.

Som person er du yderst selvstændig og kan drive og strukturere egne indsatser og aktiviteter. Endvidere er du er robust, seriøs, professionel, ordentlig og en kommunikativ holdspiller med en god empati.

Vi tilbyder:

  • et dynamisk, kvalitetsbevidst og løsningsorienteret arbejdsmiljø.
  • fællesskab med en organisation præget af høj performance og et fokus på konstante forbedringer.
  • fokus på såvel personlig og faglig udvikling.
  • en udfordrende, afvekslende og positiv arbejdsdag, hvor vi godt både kan have travlt og samtidigt have det sjovt med hinanden.

Kunne det være dig? Så glæder vi os meget til at høre fra dig………...

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Camilla Hammer, Managemant Konsulent, Hammer Andersen på telefon (+45) 93 97 77 97.

About the Author -

Heidi Bornholdt Nielsen