Med IT-Basecamp 2013 fulgte Lund&Bendsen i år op på sidste års nye succesrige koncept at samle et dusin passionerede Java profiler til en eksklusiv konference i de italienske bjerge. Konferencens faglige indhold dækker bredt det at udvikle IT-systemer. På et højt teknologisk niveau danner konferencen en ramme for netværk og erfaringsudveksling blandt softwarearkitekter og -udviklere. Alle deltagere bidrog med et forberedt oplæg i et selvvalgt emne indenfor deres personlige passion og speciale, som de brænder for at dele med andre.

it_basecamp2014_alle_deltagere
Onsdag d. 30/1 2013 kl. 8.30 mødtes alle i Kastrup Lufthavn med pakkede kufferter, ski, laptops og højt humør. Flyet lettede til tiden kl. 10.30 med kurs mod Nice, hvorfra vi med bus blev transporteret til vores 4-stjernede hotel i Limone Piemonte. Alle blev indlogerede på deres værelser, der var udsmykket i den klassiske italienske stil. Hotellet bød endvidere på et lækkert konferencelokale med faciliteter, der indfriede alle forventninger.

Efter lidt udpakning og leje af ski, støvler og hjelme mødtes vi i konferencelokalet og blev budt velkommen af direktør Jakob Reenberg.

Oplæggende var meget inspirerende

bendsen_presænterer

Jakob Bendsen, stiftende partner, Lund&Bendsen

Konferencens første oplæg stod Jakob Bendsen for. Højt i italiens bjerglandskab præsenterede Jakob Bendsen deltagerne for Google App Script (GAS) og demonstrerede en mindre applikation og nogle af de fine værktøjer, der kan anvendes ved udvikling af et sådan. Applikationen demonstrerede automatisk afsendelse af sprogversionerede emails, integrering med Googles egne produkter såsom regneark og naturligvis den JavaScript-lignende kode. Google App Scripts API rækker til meget mere, og det er helt sikkert et interessant bud, der bør afprøves på udvikling af mindre projekter.

Se slides fra Jakob Bendsens præsentation

Jeppe Cramon, stiftende partner, TigerTeam

Med udgangspunkt i Matadors landskendte figurer visualiserede Jeppe Cramon Skjern Magasiners forretningsprocesser på en letforståelig og humoristiske facon. Disse processer blev sat ind i en serviceorientered arkitektur (SOA) og problematiseret ved en klassisk implementation af denne. Problemstillingerne som Jeppe introducerede kan afhjælpes ved at tænke SOA i et eventorienteret design med absolut løs kobling. Arkitekturen er yderst inspirerende og kan tænkes ind i mange eksisterende systemer.

Se slides fra Jeppe Cramons præsentation

Nikola Schou Petersen, systemarkitekt, SDC

Nikola Schou Petersen har siddet som ansvarlig arkitekt for flytningen af SDC's datacenter til JN Data. Han gennemgik i detaljer hvor meget, der skal holdes styr på i et så dramatisk flytteprojekt, som tager måneder at planlægge. At sørge for at alle systemer er 100% intakte efter flytning af mainframe, hundredvis af servere, hubs, routere m.m.m. samtidig med at systemerne er kørende er en kæmpe opgave. Nikola redegjorde for hele planlægningsarbejdet og diagrammeringen af hele infrastrukturen, så den kunne opdeles i flere flyttepakker. Hans arbejde viser, at en god planlægning er vejen til succes!

Jesper Tejlgaard, systemarkitekt, Lund&Bendsen

Jesper Tejlgaard fortalte om sine erfaringer med Continuous Integration og redegjorde for de faldgruber, man skal passe på, når flere udviklere arbejder på IT-systemer. Med Continuous Integration kan byggeprocessen optimeres med inddragelse af unittest, der bliver eksekveret som en del af byggejobbet, hvilket er med til at forhindre fejl introduceret af udviklerne. Jesper har for nylig lavet et nyt kursus for Lund&Bendsen i Continous Integration, som du bør læse om, hvis du har interesse for det.

Kenneth Sjøholm, Instruktør og konsulent, Lund&Bendsen

Med sit udgangspunkt i JEE teknologier havde Kenneth Sjøholm sat sig for at læse bogen: Real World Java EE Patterns - Rethinking Best Practices af Adam Bien for at lære nyt om design patterns på JEE platformen. Bogen tager sit udgangspunkt i overgangen fra en J2EE platform til JEE 5/6 platformen. Ældre design patterns på J2EE platformen er blevet overflødig på JEE 5/6 platformen og nogle bør tænkes anderledes i følge Adam Bien. Der beskrives mange nyttige design patterns og kan klart anbefales til virksomheder, der sidder på en J2EE platform og vil opgradere til en radikal ændret JEE platform.

Se slides fra Kenneth Sjøholms præsentation

Jakob Reenberg, direktør, Lund&Bendsen

Jakob Reenberg tog udgangspunkt i ledelse som magtredskab i et historisk perspektiv til en mere moderne ledelsesstrategi overfor nogle af de arketyper, som seniorforsker Helle Hedegaard Hein belyser i sit treårige forskningsprojekt. Arketyperne er primadonnaen, præstations-tripperen, pragmatikeren og lønmodtageren. Hvordan ledes de?

Se slides fra Jakob Reenbergs præsentation

Niels Ull Harremoes, systemudvikler, 7N

I sit virke som konsulent i en global virksomhed har Niels Harremoes haft brug for at skulle pakke et software projekt sammen i en eksekverbar fil til distribution til potentielle kunder. Her har han set på diverse applikationer og har valgt at bruge WIX. I dette oplæg redegjorde Niels for WIX's styrker og svagheder.

Se slides fra Niels Harremoes' præsentation

Christian Damsgaard, selvstændig konsulent, Damsgaard Data

Christian Damsgaard har senest arbejdet på et projekt i Kastrup Lufthavn og fremførte her lufthavnen som integrationsplatform. En lufthavn er en kompleks størrelse, når man tager IT brillerne på. Der er rigtig mange interessenter som har deres daglige gang i lufthavnen og der er rigtig mange systemer fra mange forskellige leverandører og samarbejdspartnere, som skal integreres, samtidig med at der er høje krav til driftsstabilitet og svartider. Christian formåede at give et indblik i den komplekse integrationsopgave.

Flemming Behrend, IT Metodemedarbejder, Topdanmark

Med udgangspunkt i sit daglige virke i Topdanmark redegjorde Flemming Behrend for GWT-P (GWT Platform), som de anvender i løsningen af et internt system. Flemming havde arbejdet med teknologien i 4 måneder og er kommet utrolig langt i sit udviklingsarbejde ved at anvende denne teknologi. GWT-P er fantastisk godt understøttet af Eclipse og utrolig let at arbejde med. GWT-P automatiserer og skaber rammen for Model View Presenter design pattern'et og løser på elegant vis Activities and Places. Flemming viste endvidere screencasts fra udviklingsprocessen. Disse kan ses på YouTube.

Se slides fra Flemming Behrends præsentation

Jakob Frydensberg, Software udvikler, Topdanmark

Hvordan holder man styr på at koden fortsætter med at overholde kravspecifikationen, når kodebasen vokser? Det gøres gennem tests og med dette udgangspunkt introducerede Jakob Frydensberg Acceptance Test Driven Development (ATTD). Denne proces bliver godt understøttet af Robot Framework. Det fine ved Robot Framework er, at userstories kan formuleres i et sprog, som en forretningskyndig kan forstå på formen Given ... - When ... - Then ... .

Se slides fra Jakob Frydensbergs præsentation

Morten Møller Holst, ledelseskonsulent, VISYS

Vi kender alle usikkerheden ved estimering af opgaver eller projekter. Morten Møller Holst introducerede 4 antagelser, der kan være godt at kende, når man ønsker at reducere usikkerhed, belyse betydningen af ankring i forbindelse med estimeringsøvelser. Han tog endvidere udgangspunkt i nogle enkle idéer fra statistikkens verden, som kan være nyttige at have i baghånden, når der bliver estimeret. Morten gav et live eksempel på en trinvis tilgang til at kalibrere en gruppe af eksperter, sådan at kvaliteten af deres estimater forbedres væsentligt.

Ida Bohn Haas, projektkoordinator, Lund&Bendsen

Ida Bohn Haas er den seneste ansatte i Lund&Bendsen og kom med på et afbud i 11. time grundet sygdom fra en anden deltager. Ida kan vi takke for alle de fine billeder i denne reportage.

Konferencelokalet bød på bløde møbler, der var dejlige at sidde i ovenpå en aktiv dag på ski. Vi fik god forplejning med masser af kiks, kage, kaffe, the, sodavand og øl. Lokalet var dedikeret vores konference, så vi kunne benytte det i den udstrækning vi havde brug for. Her ser vi de glade lyttere til Jakob Bendsens indledende oplæg om Google App Script.

I fritiden nød vi de smukke omgivelser på ski

Der var naturligvis også tid til at løbe på ski, og de første par dage var det endda fra en skyfri himmel med masser af sne og røde pister, hvor der var masser af plads til at boltre sig på de skrå brædder.

smukke_omgivelser_ski

I det fantastiske vejr kunne man virkelig nyde udsigten. Skiløbet blev da også en stor nydelse tilsmilet af solen og varmen.

på_ski

Jakob Bendsen kørte på sine Telemark ski og kunne da også nyde de mere stille pister sammen med nogle af de mere uøvede på turen.

jakob_bendsen_på_ski

Skal du med til næste år?

Har du også lyst til at kombinere godt skiløb med seriøse mennesker, der elsker at diskutere alt mellem himmel og jord omkring udvikling af IT-systemer, så tag kontakt til os og få flere informationer.

About the Author -

Kenneth Sjøholm