I starten af februar 2016 afholder vi i Lund&Bendsen for femte gang IT BaseCamp. Dette år vil konferencen blive hold i de luksuriøse omgivelser i Obertauern. Ligesom de foregående år vil det blive deltagerne der er med til at skabe denne konference, som giver jer muligheden for at mødes i øjenhøjde med andre ligesindede, ambitiøse IT-arkitekter og –udviklere, for at udveksle erfaringer og udvide jeres professionelle netværk. Formålet med IT BaseCamp er at skabe et årligt tilbagevendende teknologisk åndehul, hvor nye ideer kan blive bragt på banen og nye teknologier, metoder og værktøjer vil blive udsat for et kritisk eftersyn.

 

Vil du også være opdateret om de nyeste tendenser? Er du også nysgerrig og villig til at dele ud af dine erfaringer og oplevelser?

Lund&Bendsen inviterer igen til en eksklusiv konference med fokus på softwareudvikling, networking, erfaringsudveksling og vidensdeling. Konferencen varer 3 dage og afholdes på et luksushotel i Obertauern i de østrigske alper, hvor der vil være lagt tid til skiløb og wellness ind i programmet.

Tilmelding: For tilmelding udfyld venligst vores tilmeldingsformular. Som firmaoplysninger skal som minimum angives firmanavn eller CVR-nr. Bemærk, at der er et begrænset antal pladser på konferencen, og vi behandler derfor tilmeldinger efter først-til-mølle-princippet. Ved tilmelding bliver du faktureret et depositum på kr. 2.000 ex moms, og du er først sikret en plads ved betaling.

IT BaseCamp er en deltagerdrevet konference og programmet udvikler sig derfor dynamisk i takt med tilmeldingerne. Fokus for konferencen er bredt defineret som 'Softwareudvikling' og tekniske såvel som metodemæssige oplæg er velkomne.

Vi forventer at du er parat til at dele dine erfaringer med kolleger fra branchen og bidrage med et teknologisk indspark, værende en mundtligt performance af min. 15 minutters varighed, hvor såvel traditionelle oplæg som hello world-øvelser på nye teknologier er mere end velkomne. Du vil blive bedt om at oplyse emne eller emner og aflevere et kort abstract i forlængelse af din tilmelding, så vi lettere kan sammensætte dagene.jesper_oplæg

Vores forventning er, at du er indstillet på at deltage aktivt under de andre deltageres oplæg og forstår, at konferenceformen forudsætter en høj grad af fortrolighed deltagerne imellem, da det oftest er konkrete problemstillinger og udfordringer fra deltagernes hverdag på projekterne, der er afsæt til de forskellige oplæg.

IT BaseCamp 2015, sidste års konference, var også en stor succes. Du kan se en lille video med testimonials fra turen: IT Basecamp 2015 - Testimonials

IT BaseCamp 2014, forrige års konference. Vi forsøgte os for første gang med en workshop i programmet, som denne gang handlede om Angular-Dart. Der var i øvrigt spændende indlæg om bl.a. søgemaskiner, REST, usability, Java 8, testing med GEB, adgangsstyring i skyen med SCIM. Desuden blev der snakket softwareudvikling, trends, teknologier og netværket på livet løs.

IT BaseCamp 2013, den anden konference, hvor oplæggene bl.a. omhandlede Google App Script,GWT-P, continuous integration, Java EE patterns, WIX, Acceptance Test Driven Development, kunsten at estimere korrekt, primadonnaledelse og flytning af et kæmpe datacenter.

IT BaseCamp 2012, den første konference, hvor oplæggene bl.a. omhandlede Enterprise Java, Domain Driven Design, Android og iOS-udvikling, moderne web apps, Google App Engine, kodegenerering, teststrategier, arkitekturparadigmer, nye JVM-sprog og udfordringer i kommunikationen mellem forretningsfolk og udviklere.

Praktisk info

thomas_thumbs_up_itbasecampForventet udrejse: Uge 5 - Onsdag 3/2-2016, kl. 10.40 om formiddagen, fra Kastrup til Salzburg. Transfer fra Salzburg til Obertauern tager ca. 45 min. og foregår med bus.

Forventet hjemrejse: Uge 5 - Lørdag 6/2-2016 igen via Salzburg og med forventet ankomst til Kastrup kl. 23.15.

Indkvartering: Indkvartering sker to og to på dobbeltværelser. Vi prøver naturligvis at tilgodese oplyste ønsker om, hvem man eventuelt gerne vil bo sammen med. Indkvartering i enkeltværelser kan ske mod merbetaling på kr. 4.000,- dog kun så længe vi har værelser nok til alle tilmeldte. Skriv gerne præferencer som kommentar ved tilmelding.

Prisen inkluderer: Flybilletter, transfer, hotel med ½-pension samt deltagelse i konferencen med let forplejning om eftermiddagen. Prisen inkluderer IKKE: Liftkort (koster ca. kr. 800.), evt. skileje, skiskole og flytillæg hvis du skal have egne ski med.

Tilmelding: For tilmelding udfyld venligst vores tilmeldingsformular. Som firmaoplysninger skal som minimum angives firmanavn eller CVR-nr. Bemærk, at der er et begrænset antal pladser på konferencen, og vi behandler derfor tilmeldinger efter først-til-mølle-princippet. Ved tilmelding bliver du faktureret et depositum på kr. 2.000 ex moms, og du er først sikret en plads ved betaling.

Om hotelet og lokationen

For de, som tidligere har været med i Montgenevre og Piemonte er det værd at lægge mærke til, at vi igen i år har valgt et hotel i absolut bedste standard, nemlig det firestjernede Marietta, som blandt andet byder på betydeligt kortere transfertid fra lufthavnen og væsentligt bedre konferenceforhold!

hotel itbasecamp 300x164 IT BaseCamp 2015 konference i de østrigske alperMarietta ligger centralt i Obertauern med gå afstand til skiløb og natteliv ved Lurzer Alm. Hotellet har flere forskellige faciliteter, såsom a la carte restaurant, lounge-område med pejs, cigar-lounge, cocktailbar, vinotek og vinsmagningskælder.

Hotellet har en gennemgående indretning i moderne chalet-stil med træbeklædte vægge. Værelserne er lyse, rummelige og individuelt indrettet. Alle værelser har trådløst internet, TV, safety-boks, minibar og separat badeværelse med toilet.

I Hotel Mariettas store wellness-afdeling finder du indendørs pool, to forskellige udendørs saunaer, en indendørs børnesauna, spa, samt fitnesslokale. Massagebehandlinger kan tilkøbes.

Obertauern har 100 km rigtig gode pister og 26 moderne lifter anlagt i et af Østrigs mest snesikre skiområder. Her finder du perfekte sneforhold fra december til maj. Skiløbet foregår imellem 1.630 og 2.313 moh, og skiområdet ligger hele vejen rundt om byen. Pister og lifter er genialt og effektiv forbundet, så du altid kan komme rundt i hele skiområdet, uanset hvor du befinder dig.

Skiområdet omkring Obertauern byder desuden på masser af sjove og anderledes aktiviteter, så som Snowboard Funpark, Snowkiting, Snowbiking, Snowshoe Hiking, Sledge Rides og Ice Skating. Desuden er der torsdag aften lyst op på et område af skiløjperne, med mulighed for aftenski.

PANORAMA OT 2010 Neu 1024x701 IT BaseCamp 2015 konference i de østrigske alper

Et overblik over pisterne omkring Obertauern.

FAKTA OM OMRÅDET (Lungo)  FAKTA OM HOTELLET (Marietta)

Kilde: http://www.skirejser.dk/oestrig/obertauern

Pris for fly, transfer, hotel og konference: 17.500,00 dkr- alle priser er ex moms.DSC02949

About the Author -

Anders Lehd