I fredags slog vi endnu en gang dørene op til Faglig Fredag hos Lund&Bendsen. Igen var der rift om stolene, og Kasper Østerbye fik hurtigt fanget deltagernes opmærksomhed med en tur tilbage til 70’erne og oldschool-programmering i form af Simula.

Som sædvanlig var der stor interesse for vores faste faglige arrangement, der samler udviklere og arkitekter på tværs af brancher og teknologier. Faglig Fredag tilbyder faglig sparring og netværk i et trygt forum, hvor den kammeratlige tone er i højsæde, og hvor det er forventeligt både at stikke lidt til hinanden og give et velfortjent klap på skulderen.

Vi har filmet dagens oplæg, se dem herunder

Kasper Østerbye - Kotlin og coroutiner

Kotlin og coroutiner – Kasper Østerbye

”Intet nyt er godt nyt” var nogle af de første ord, der kom ud af Kaspers mund, da han indtog pladsen i spotlyset på sidste Faglige Fredag. Kaspers pointe var, at der som sådan ikke er noget nyt i Kotlins måde at gøre tingene på, men det er gjort bedre, og det er gjort mere lækkert.

Kasper gav en kort introduktion til Kotlin - et af de nyere JVM-baserede sprog, der udmærker sig ved blandt andet også at kunne kompileres til JavaScript. Dermed bliver det muligt at køre samme sprog på både front- og backend.

Emnet for dagens talk var coroutiner, så vi skulle først en tur tilbage til Simula, som var et behageligt gensyn for den modne del af publikum. Pointen med coroutiner er, at de giver mulighed for nogle ting, som er svære i eksempelvis Java. Det er for eksempel svært at kommunikere delresultater fra en løkke til det omgivende program. I eksemplet nedenfor benyttes yield-konstruktionen:

I eksemplet gør programmet værdien af ‘a’ tilgængelig for kalderen af metoden. I praksis betyder det, at løkken kan benyttes på en 'lazy' måde, hvor den eksekveres efterhånden, som kalderen efterspørger resultater.

Konklusion:
Coroutiner kan, og med Kotlin som eksempel, implementeres med effektiv opførsel på run-time.
Coroutiner tillader, at man kan flytte vigtige elementer fra at være implementeret i compiler til at være implementeret i biblioteker. Det gør det muligt for 3. parts designere at håndtere specielle situationer effektivt.

Kasper Østerbye har mange års erfaring med objektorienteret programmering fra universitetsverdenen, og stiller jævnligt sin store viden til rådighed ved Lund&Bendsens faglige arrangementer.

Se Kasper Østerbyes slides her

Er du interesseret i at høre mere, så kontakt os her

Læs mere om vores Kotlin Programming Language - Foundation kursus

Kafka – Thomas Kleist og Jakob Jenkov

Kafka – Thomas Kleist og Jakob Jenkov

Dette oplæg var en beretning frisk fra skyttegraven, hvor talerne for tiden arbejder på en løsning med Kafka. Kafka bruges til at samle alle datamæssige hændelser på tværs af systemer og stille dem til rådighed for hele organisationen. Konkret gøres det ved at udstille databasernes commit-logs som kafka-topics. At udstille data som en strøm af events, giver en lang række udfordringer omkring konsistens og sammenstilling af data.

Jenkov og Kleist berørte en del af disse udfordringer i oplægget, og der var enighed i salen om, at det er en spændende arkitektur, der opererer i nyt og ukendt land. Som det blev drøftet, er der en sandsynlighed for, at det er noget, vi kommer til at se mere til blandt andet drevet af udviklingen inden for AI, hvor det er interessant at træne eller processere data, når de opstår for at få tidsaspektet med.

Thomas og Jakob er faste gæster i huset hos Lund & Bendsen. Jakob kender du muligvis fra hans site jenkov.com.

Er du interesseret i at høre mere, så kontakt os her

Tjek Jakob Jenkovs site ud her

Komplekse frontends – Ditlev Tøjner

Komplekse frontends – Ditlev Tøjner

Ditlev var rosinen i pølseenden denne fredag med en præsentation af hans måde at arbejde med React på, og hvordan han løbende er blevet fortrolig med React i processen.

Frontenden er det håndgribelige ved softwareprojekter. Udfordringen er, at frontenden eksisterer i browseren, hvor vi ingen kontrol har, og som er en platform fyldt med uoverensstemmelser, vi skal navigerere og abstrahere væk.

Omkostningen bliver kompleksitet, som vi må håndtere ved at være konsekvente i design og arkitekturvalg. React og dets komponenter giver os netop det, en simpel ramme for et konsekvent modulært design, som kan indeholde både simple interfacedele og kompositionen af disse.

Konklusion: Backends er kun så gode som deres frontend.

Ditlev er selvstændig konsulent og rådgiver sine kunder inden for strategi og implementerer digitale løsninger eksempelvis hjemmesider, webshops, videoportaler og andre onlinesystemer.

Efter sidste oplæg blev der budt på pizza, og lokalerne summede af samtaler på kryds og tværs.

Se Ditlevs slides her

Ditlev er instruktør på vores kursus 'React.JS - Foundation'. Læs mere om kurset her

Er du interesseret i at høre mere, så kontakt os her

Næste Faglige Fredag er fredag den 26/10 - Sæt kryds i kalenderen, der står AI på programmet

Blev du inspireret af at høre om Kotlin, coroutiner, Kafka og React og fik lyst til at byde ind? Brænder du for en ny teknologi? Har du et spændende projekt, hvor I har haft stor succes, hvor I har gjort tingene på en ny eller anderledes måde? Måske har projektet fejlet i højeste potens, men til gengæld har I opnået uvurderlig viden. Eller måske noget helt andet? Kontakt os, så finder vi sammen ud af, hvordan vi får det til at ske.

Tag fat i os, hvis du har kommentarer, ris eller ros til arrangementet

Vi ses forhåbenligt til næste Faglig Fredag. Invitationen kommer ud en måneds tid inden.

About the Author -

Lena Ægidius