Lund&Bendsen inviterer til Faglig Fredag. Kom og hør professor Søren Lauesen fra ITU og hjertekirurg Søren Lippert fortælle om et deres forskning i EPJ systemer og demonstrere deres bud på et brugervenligt system. Vores lokale Android-ekspert, Jacob Nordfalk, vil derefter demoe google glasses set med en udviklers…briller. Som altid vil der også være godt selskab og mulighed for at netværke over en gang pizza.

 

Praktiske oplysninger

Sted: Lund&Bendsen, Naverland 2, 15. sal, 2600 Glostrup.

Tilmelding: Tilmeld dig til Faglig Fredag 14 11 2014 her.

Spørgsmål: Ring til Jakob Bendsen på 26879999 eller mail jakob@lundogbendsen.dk.

 

Program for fredag d. 14-11-2014

 8:30

Velkommen v/Jakob Bendsen

  • Jakob Bendsen byder velkommen og præsenterer dagens program, emner og oplægsholdere.
  • Vi kører en hurtig præsentationsrunde, så vi ved hvem hinanden er.
8:45

Nyt fra Lund&Bendsen v/Jakob Reenberg og Jakob Bendsen

9:00

Et alternativt EPJ v/ Søren Lauesen og Søren Lippert

Elektroniske patientjournaler er vigtige for effektivitet og kvalitet i sundhedssektoren, men eksisterende systemer giver klinikeren et dårligt overblik over patientens data. Man kan forbedre overblikket ved at vise data grafisk, fx vise patientens helbredsoplysninger på en tidsskala, eller på et diagram af kroppen som farvede ikoner. Det gør eksisterende elektroniske patientjournaler ikke, og med eksisterende teknologi er det meget dyrt at gøre. Tilmed har hver afdeling brug for at se data på deres egen måde. En øjenlæge har fx brug for andre skærmbilleder end en psykiater.

Vi vil vise et værktøj hvor IT-interesserede medarbejdere kan udvikle sådanne skærmbilleder i samarbejde med lokale brugere. Vi vil også vise hvordan en patientjournal så kan se ud.

Eksisterende systemer som bruges i daglig drift kan forbedres på denne måde, idet værktøjet kan trække på de eksisterende databaser. Værktøjet kan bruges til mange slags anvendelser, ikke bare medicinske.

Søren Lauesen har arbejdet 20 år i IT-industrien og været professor i 30 år. Søren Lippert har været hjertekirurg og senere arbejdet i Sundhedsstyrelsen med EPJ.

10:45

Pause

11:00

Google Glasses v/ Jacob Nordfalk

Jacob Nordfalk har brugt lidt tid på at lege med et par Google Glass. I sit oplæg viser han hvordan de bruges og hvordan man programmerer til dem, mens deltagerne kan prøve dem på egen næse.

Jacob Nordfalk er dedikeret Android underviser for Lund&Bendsen og DTU Ballerup. Han har desuden skrevet den mest udbredte danske javabog på markedet (javabog.dk).

11:30

Afrunding og evaluering

12:00

Frokost

Networking og fri leg

Man er velkommen til at blive hængende, slå sig ned og arbejde eller fortsætte de tekniske diskussioner.

About the Author -

Jakob Bendsen