Lund&Bendsen inviterer til Faglig Fredag. Kom og hør om Swift, Apples nye programmeringssprog til iOS og lær lidt om Java på Rasberry Pi. Som altid vil der også være godt selskab og mulighed for at netværke over en gang pizza.

Praktiske oplysninger

Sted: Lund&Bendsen, Naverland 2, 15. sal, 2600 Glostrup.

Tilmelding: Tilmeld dig til Faglig Fredag 12 9 14 her.

Spørgsmål: Ring til Jakob Bendsen på 26879999 eller mail jakob@lundogbendsen.dk.

 

Program for fredag d. 12-9-2014

/

 8:30

Velkommen v/Jakob Bendsen

  • Jakob Bendsen byder velkommen og præsenterer dagens program, emner og oplægsholdere.
  • Vi kører en hurtig præsentationsrunde, så vi ved hvem hinanden er.
8:45

Nyt fra Lund&Bendsen v/Jakob Reenberg og Jakob Bendsen

9:00

Swift – farvel til Objective-C v/ Jacob Avlund

Apple_Swift_Logo

Apple offentliggjorde i juni det nye programmeringssprog Swift, som forventes på sigt at erstatte det aldrende Objective-C som det primære sprog til at skrive apps til iOS og OS X i. Swift er et moderne sprog med elementer fra både det objekt-orienterede og det funktionelle område, som sikkert vil virke relativt intuitivt for Java-, C#- og i særdeleshed Scala-udviklere. Jacob giver her en præsentation af Swift med særlig fokus på nogle af de lidt anderledes aspekter rundt omkring i sproget. Bemærk, at denne præsentation som udgangspunkt omhandler sproget selv og ikke API’er og økosystemet omkring iOS/OS X, og kendskab til disse platforme er derfor ikke en nødvendighed for at få noget ud af præsentationen.

Om oplægsholderen:
Jacob Avlund er mangeårig underviser og konsulent hos Lund&Bendsen, ekstern lektor på ITU og udvikler på Java-, Android- og iOS-platformen.

10:45

Pause

11:00

Java på Rasberry Pi v/ Jan Schoubo

rasberry
Ville det ikke være sjovt hvis du kunne køre Java på din lille Raspberry Pi?
Og hvis du kunne bruge Java til at styre elektronik som f.eks. lysdioder, motorer, sensorer oma.? Dette oplæg fortæller kort om arkitekturen, og viser et par forsøg, man kan lave med kittet. Vil man i dybden med Rasberry Pi og Java, kan man evt. tage Javagruppens hardware-kursus, som starter d. 11/9.

Om oplægsholderen:
Jan-100x150Jan Schoubo er instruktør og partner i Lund&Bendsen og har stor erfaring med Java, Android og flere andre platforme. For tiden turnerer Jan rundt i landet og underviser i Java 8.

11:30

Afrunding og evaluering

12:00

Frokost

Networking og fri leg

Man er velkommen til at blive hængende, slå sig ned og arbejde eller fortsætte de tekniske diskussioner.

About the Author -

Jakob Bendsen