Faglig Fredag er et eksklusivt tilbud til Lund&Bendsens medarbejdere, freelancere, kunder og inviterede gæster. Faglig Fredag byder oftest på 2-3 oplæg med relation til softwareudvikling, diskussioner med ligesindede, faglig sparring og netværk. Det er gratis at deltage og vi slutter med en let anretning omkring kl. 12.00.

Kl. 08:30-09:00

Morgenmad

Kl. 09:00-09:20

Præsentationsrunde

  • Velkomst
  • Præsentationsrunde, så vi ved hvem hinanden er
  • Nyt fra Javagruppen og andre communities
  • Information om kommende Faglige Fredage

Kl. 09:20-10:20

RxJava – sådan tæmmer du dine asynkrone processer!

Lars SRxJava er et in-process bibliotek, som kan mixes ind i eksisterende JVM applikationer, der hvor der er behov for at parallelisere beregninger eller I/O. RxJava er en relativ moden implementering af "reactive streams" modellen. Vi skal se på, hvad "reactive streams" konkret er for en størrelse, samt på hvordan det kan være et interessant alternativ til parallelisering overfor fx java.util.concurrent.

Lars vil gennemgå et par praktiske eksempler på parallelisering af database (JDBC) opslag, samt web-services kald med RxJava. Til sidst skal vi se på hvordan Rx kan kombineres med et microservice-framework til implementering af komplekse standalone services. Læs Lars’ artikel om RxJava.

Lars Szuwalski er ekspert i datatunge backend-systemer baseret på Java EE og Spring. 10+ års erfaring i design, udvikling og videreudvikling af enterprise løsninger indenfor primært finans og Skat, herunder liv og pension, market-risk og core-banking. De seneste år med udgangspunkt i NoSQL og funktionsorienterede komponenter. Har ligeledes udfyldt rollen som teknisk formidler, tilbudskriver og lead/mentor.

Kl. 10:20-10:30

Pause

Kl. 10:30-11:30

Akka, “reactive” applikationer i Java og Scala

Billede1Akka er et toolkit for at bygge "reactive" applikationer i Java og Scala, ved at tilpasse aktor modellen i cluster-form, og ved at repræsentere applikationsflowet i et netværk af streams. Derved kan applikationen justere sig dynamisk efter load. Jan vil først give en introduktion i de "4" forskellige concurrency modeller som Akka er en del af, og derefter gå i dybde med aktormodellen.

Oplægget vil også gå in på hvordån man kombinerer Akka med andre frameworks, og hvordan det passes ind i et eksisterende system. Til sidst følger en demonstration af den nye REST DSL i Akka til Java 8, som Jan har været med til at udvikle.

Jan Ypma er en full-stack softwarearkitekt hos Tradeshift, der fokuserer på at udvikle skalerbare løsninger. Han har designet Java enterprise systemer i en række forskellige domæner. Hans baggrund som elektronikingeniør og embedded software udvikler giver ham en frisk out-of-box perspektiv. Jan er en bidragyder til Akka og andre open source-projekter.

Kl. 11:30-12:00

Kort introduktion til kodning til AR.Parrot Drone v2

ronni_kahalani_200x200Efter at have brugt et lille halvt år på at eksperimentere med kode paradigmet bag AR Parrot v2 droner, er Ronni klar til at give dig en spændende indsigt og smagsprøve på drone teknologien, med henblik på at få lidt feedback, før Ronni arrangerer en større interaktiv drone kodnings event for netværket.

Ronni er en 1969'er, som er født i Danmark og har brugt 20+ år på programmering og formidling af teknologividen. Når Ronni har tid, mætter han sin store interesse for fænomenerne kreativitet, innovation, high-performance teams og eksperimenter med nyeste IoT teknologier.

Kl. 12:00

Frokost, networking og fortsatte diskussioner

About the Author -

Ronni Kahalani