"Siden april 2012 har Shree Shanti Priya Primary school i det sydlige Nepal modtaget computere og deres lærere bruger dem i deres undervisning. Lund&Bendsen betaler for undervisningen af lærerne, som varetages af OLPC (One Laptop Pr. Child-organisationen). Roskilde Fonden har doneret computerne og Foreningen Skoleliv i Nepal samler alle trådene."

Hvad sker der når 6 lærere uden de store IT-kundskaber og 300 børn mellem 8 og 16 år bliver sluppet løs på 20 små bærbare pc’er smækfyldt med undervisningsprogrammer?

Det er en eftermiddag sidst i juli, og luften er tung og fugtig her på Shanti Priya primary school i det sydvestlige Nepal. Det er regntid, og temperaturen ligger omkring de 40 grader. Egentlig er der ferie på den lille folkeskole her midt i det flade landsbrugsland syd for Himalayas mægtige tinder, men i dagens anledning er bestyrelsen samlet til møde, og en lille gruppe børn har fået lov at komme med for at vise deres nyvundne computerfærdigheder.

I slutningen af april fik skolen nemlig 20 små laptops samt en server og en ladestation, sponsoreret af Lund&Bendsen og Roskilde Fonden. Lærerne kom på kursus, så de kunne blive i stand til at undervise områdets fattige landarbejderbørn på en ny og spændende måde i alle skolefag, og så gik undervisningen ellers i gang. ”Ungerne er altid vilde med det, det er lærernes motivation, der er den afgørende faktor”, havde lederen af den implementerende organisation OLE Nepal, Rabi Karmachaya forklaret før vi gik i gang med projektet.

bikram_musara_masser_af_computertalent

Skoleliv i Nepal har arbejdet sammen med skolens lærere i 3 år, og vi ved derfor, at de både er engagerede og ikke særlig dygtige! Derfor var vi som udgangspunkt positive, da skolens bestyrelse sidste år spurgte, om vi ville være med i et computerprojekt. Vi har de sidste 3 år tilbudt gratis skolemad på skolen, der som en af de få på egnen tilbyder 100% gratis undervisning og derfor tiltrækker de allerfattigste, og det har øget det daglige fremmøde blandt eleverne betragteligt. Nu manglede vi ’bare’ bedre undervisning, og det håbede vi, at de små bærbare fra programmet ”One Laptop pr. Child” kunne være med til at levere.

Det er ikke svært!

Lærernes første reaktion var begejstring. ”Det er ikke svært” bedyrede de alle som en. Den første forhindring for projektet opstod et helt andet sted og er symptomatisk for Nepals manglende udvikling: Da computerne havde været i børnehænder i en uge, startede 3 ugers mere eller mindre uafbrudt politisk inspireret generalstrejke – hvilket betød 3 uger med lukkede butikker, øde veje og lukkede skoler.

Herefter var der så en måned til sommerferien, så vi var ærlig talt ret spændt på, om ungerne overhovedet kunne tænde for maskinerne denne lumre eftermiddag, efter ca. 1 måneds ferie, da undertegnede var på besøg på skolen.

”Kan I tænde og slå op på matematik?”, siger Menuka Neupane, en af skolens yngre lærere, mens hun ivrigt gestikulerer og tegner på tavlen. Pigerne er lidt famlende, mens drengene hurtigt finder siden frem. Sunita Musahar på 10 år ender i engelsk-kurset, Bikram Musahar der sidder lige foran vender sig og navigerer hende lynhurtigt hen på den rigtige side. Begge børnene kommer fra hjem, hvor begge forældre er analfabeter, og hvor der kun lige er til dagen og vejen, men der er alligevel forskel: Hos Bikram bliver skolen prioriteret, hos Sunita gør den ikke.

menuka_med_grønne_hvide_laptops_er_begejstret

”Vi skal bruge flere programmer til 6. klasse”, siger Menuka Neupane, ”de har allerede været igennem det hele, og de vil have mere”. Programmer kan downloades fra et fælles bibliotek, der også rummer ekstra-materialer, men den del af computerprojektet er lærerne endnu ikke trygge ved. Heldigvis er der to opfølgninger på det indledende kursus, så der er mulighed for at få styr på den del af arbejdet også. Skolen har installeret computerne i et helt nyt lokale, og klasserne kommer efter tur derind og bruger dem, så de ikke skal flyttes for meget omkring.  5. og 6. klasse har været der mange gange, mens de mindre klasser kun har været der en til to gange.

 foraeldrebestyrelse_prøver_computereOvre i den anden side af lokalet sidder skolebestyrelsen og keder sig. ”Skal I ikke prøve?” spørger jeg, og et øjeblik efter er de i fuld gang - et fantastisk syn! Mødet bliver selvfølgelig voldsomt forsinket, men det er alligevel ikke noget, man tager så tungt i Nepal.

Alle programmer er Open Source baserede og følger Nepals curriculum, så eleverne ikke bare lærer mere, men samtidig kan klare den årlige oprykningsprøve. Tidligere gik mange børn i samme klasse både 2 og 3 gange og der er derfor mange teenagebørn i både 4., 5. og 6. Klasse. Skolemaden har gjort sit for at forbedre dette dyre og deprimerende faktum, og nu kan computerne forhåbentlig gøre deres.

Skulle du have lyst til at læse mere om Skoleliv i Nepal? Så kan du gå ind på hjemmesiden www.skoleliv-i-nepal.dk - her kan du også støtte skolemadsprojektet, fx ved at købe en designer-frugtpose: Din frugt – deres frokost!

About the Author -

Jakob Reenberg