Formål

BrainTrust er et netværk der gør det muligt for teknologiske beslutningstagere at hjælpe hinanden i et fortroligt forum. 

Program 2017

07.04.2017 - Artificial Intelligence foredrag med Thomas Bolander

28.04.2017 - Faglig Fredag

04.05.2017 - Fælles netværksmiddag for BrainTrust, TechPlay og NetWork

11.05.2017 - Machine Learning seminar med Morten Mørup

23.06.2017 - Faglig Fredag

25.08.2017 - Faglig Fredag

05.10.2017 - Data Science foredrag med Jakob Jenkov

27.10.2017 - Faglig Fredag

22.11.2017 - Robotics seminar med Lars Ringe

22.12.2017 - Faglig Fredag 


Thomas Bolander

Dato: 7.april 2017

Tid: 15.00-18.00

Sted: 

Lund&Bendsen

Naverland 2, 15.sal

2600 Glostrup

AI - Artificial Intelligence Foredrag

Kunstig intelligens er i rivende udvikling, og bliver efterhånden nævnt stort set dagligt i de store medier. Det er til gengæld også et ret komplekst emne, som nægter at lade sig indfange af en simpel, letforståelig definition. Stort set lige så vanskeligt som feltet er at definere, er det at teste graden af intelligens af et implementeret kunstig intelligens-system. Disse udfordringer gør dog kun emnet endnu mere fascinerende. Foredraget vil forsøge at belyse hvad kunstig intelligens er, hvad det indtil videre er blevet brugt til, og hvad vi kan forvente af det i fremtiden. De forskellige hovedparadigmer i kunstig intelligens vil blive introduceret, og deres respektive fordele og ulemper diskuteret. En af de helt store udfordringer i kunstig intelligens er at finde en passende balance mellem intelligens og fleksibilitet på den ene side og kontrol og forudsigelighed på den anden. Foredraget vil indeholde rigeligt med eksempler på kunstig intelligens indenfor hospitalsrobotter, førerløse biler, computere som spiller brætspil og arkadespil, chatbots, billedgenkendelsesalgoritmer osv.

Thomas Bolander er lektor ved DTU Compute (Institut for Matematik og Computer Science), Danmarks Tekniske Universitet. Hans forskning er centreret om kunstig intelligens med særligt fokus på social intelligens. Målet er at kunne lave computere og robotter som kan interagere socialt kompetent og fleksibelt med mennesker og andre robotter. Thomas Bolander er en af Danmarks førende formidlere af kunstig intelligens for den brede offentlighed, med en unik kombination af talent for formidling og dyb forskningsbaseret indsigt i de tekniske, naturvidenskabelige og filosofiske aspekter af emnet.


Morten Mørup

Dato: 08.maj 2017

Tid: 10:00-18:00

Sted: 

Lund&Bendsen

Naverland 2, 15.sal

2600 Glostrup

Machine Learning Seminar

Morten Mørup, lektor Kognitive Systemer, DTU Informatik. Morten forsker i Machine Learning og modellering af data fra hjerneskanninger. I forbindelse med sin PhD besøgte Morten Stanford University og University of California, Berkeley som gæsteforsker. Mortens forskning fokuserer primært på analyse af hjerneskanningsdata ved hjælp af kildeseparationsmetoder samt modeller for komplekse netværk. I 2006 modtog Morten forskningsministeriets EliteForsk rejsestipendiat, i 2008 Direktør Peter Gorm-Petersens Mindelegat og i 2012 et Lundbeckfond Fellowship.

Mere information følger.


Jakob Jenkov

Dato: 5.oktober 2017

Tid: 15.00-18.00

Sted:

Lund&Bendsen

Naverland 2, 15.sal

2600 Glostrup

Data Science Foredrag

Data Science er processen hvorved man studerer data for at få ny viden. Man kan trække meget information ud af et dataset med data science teknikker, men det er langtfra alle informationer der er relevante for alle. En god måde at fokusere sin dataanalyse når man skal udtrække data, er at definere spørgsmål på hvad man gerne vil have svar på i datasættet. Business intelligence (BI) er en gren af data science anvendt i erhvervslivet. Formålet med BI er at få informationer ud af et datasæt, der gør en virksomhed i stand til at forbedre deres forretning. BI variere fra simple til avancerede kalkulationer. Selv de mindste virksomheder kan drage fordel fra BI. Fordelene ved BI er ofte størst når man starter med at implementerer BI. I takt med at ens viden om forretningen bliver mere omfattende og man allerede har optimeret en del, vil der være mindre potentiale for optimering. 

Jakob Jenkov er softwarearkitekt og instruktør hos Lund&Bendsen. Han har udviklet og vedligeholdt adskillige Open Source Java projekter og har gennem årene publiseret mere end 750 tutorials, artikler og bøger om blandt Java, AngularJS, Maven, Gradle, Ant, Git, HTML5, CSS, JavaFX og JQuery. Jakob har gennem flere år været freelance underviser og konsulent, hvor han medvirker til at opbygge viden og ekspertise hos kunder og kollegaer indenfor blandt andet data science og responsive design


Lars Ringe

Dato: 22.november 2017

Tid: 10:00-18:00

Sted: 

Lund&Bendsen

Naverland 2, 15.sal

2600 Glostrup

Robotics Seminar

Forstil dig et konferencecenter større end Bella Center, hvor hal efter hal er fyldt med unge mennesker, som deltager i diverse robotkonkurrencer. Robotkonkurrencer er blevet en hel industri, som tiltrækker tusinder og atter tusinder. Vi har alle hørt, at robotterne kommer, og vi har alle hørt om de internationale robotkonkurrencer såsom DARPA eller RoboCup, som DTU afholder, men knap så mange kender de robotkonkurrencer, som afholdes af FIRST-organisationen eller af VEX-organisationen. FIRST-organisationen har 4 forskellige konkurrencer: (FLL Jr, FLL, FTC og FRC), som har hver deres målgruppe. Herhjemme har FLL (FIRST LEGO League) slået godt igennem. I 2014 var der 8.457 hold i Skandinavien, mens FRC (FIRST Robotics Competition) stadig er forholdsvis ukendt i Danmark. FIRST robot-konkurrencer er blevet så store, at finalerne afholdes i mega konferencecentre i Saint Louis og Houston. I Saint Louis afholdes det i den store dome, som har plads til 70.000 tilskuere. Over de næste år kommer amerikanerne, og de har allerede rettet deres fokus mod Europa. Her taler vi først og fremmest om FIRST-  og VEX-organisationerne. Men kineserne og inderne kommer også med deres robotkonkurrencer: WRC og CRC fra Kina og WRO fra Indien.  Ja, robotverdenen rykker sig med stormskridt for tiden, og jeg vil prøve at fortælle om mit arbejde med disse internationale konkurrencer, men også se fremad: hvad sker der i Indien og Kina? Hvad sker der i Holland, som nok har Europas bedste team?

Lars Ringe er Robotics Process Automation Developer og ejer af Robotlab. Lars har samarbejdet med Universal Robots og arbejdet meget med robotter i flere forskellige sammenhænge. Specialist i LEGO Mindstorms og dertil FIRST LEGO League, hvor Lars har haft et team i verdensfinalen i USA.